tirsdag den 17. januar 2012

Dagens opskrift: Svensk pølseret

I dag har jeg tænkt mig at blogge om mad. Jeg har i de seneste to år fået en meget stor passion for at lave mad, og jeg har et stort ønske om, at jeg i fremtiden bliver endnu bedre. Indtil videre kan jeg ikke prale af, at have eksperimenteret en helt masse i køkkenet, men det regner jeg med at komme til indenfor den seneste tid. Jeg ved, at der i dag er mange, som har stort fokus på sund mad og motion, men for mit vedkommende skal der også være plads til at skeje sig ud bare engang imellem. Derfor vil jeg i dag vise jer, hvordan man laver en enkelt og nem ret, som kæresten helt sikker vil blive glad for at få serveret. Opskriften er ikke den store videnskab, og der skal heller ikke særlig mange ingredienser til. 

Det skal du bruge: 

15-20             kartofler
1/4                tomatpuré 
1-2 stk.          løg  (afhænger af størrelsen)
1 pk.             pølser (efter eget valg)
1/2 l              fløde (efter eget valg) 
                    salt og peber 


Sådan gør du! 
  
Først og fremmest skal du starte med at skrælle dine kartofler. Derefter skæres kartoflerne i små tern, og kommes i en gryde med vand, og der tilsættes 1 tsk. salt. Kartofler sættes til kogning i en halv times tid imens skæres pølserne og løgene ud i små tern, og kan derefter gøres klar til at steges på en pande. Løgene skal ikke brunes, men have en gennemsigtig farve. Når kartofler er færdige, og løgene + pølserne er stegt lidt puttes det hele i en stor gryde, og fløden + tomatpurén tilsættes. Smag til med salt og peber.Og vupti så er der serveret "Svensk pølseret" til to dage :-) 

Så er der serveret - velbekomme :-)
Love Maise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar