torsdag den 12. januar 2012

Dagens tip: Smashbox Primer

God formiddag kære læsere :-)

I dag har jeg tænkt mig, at fortælle jer om min nyindkøbte "primer", som jeg endelig har modtaget fra England. Jeg bestilte den, som sagt inde på Amazon, hvilket helt klart kan anbefales, da der er gode penge at spare. 

En "primer" er den perfekte base, inden man kommer foundation eller pudder i ansigtet. Den fylder ansigtets fine linier samt rynker ud, og gør det lettere at påføre foundation i ansigtet, fordi det "glider" lettere på i et mere fint og jævnt lag. Det gør også, at man behøver mindre foundation og pudder for at skabe en lækker og flot hud, og make up'en holder også i meget længere tid uden at komme til at se kedelig ud. 

Jeg købte den primer, som hedder Smashbox Photo Finish Foundation Primer Light, fordi denne primer er olie-fri og baseret på 60 % vand, hvilket gør, at den frisker huden op, så huden ikke ser fedtet eller ujævn ud i dagens løb. Der står dog, at denne primer normalt er for personer med tilbøjeligheder til acne, men den kan sagtens bruges alligevel. Jeg købte netop denne primer, fordi jeg synes nogle gange, at min hud har tendens til at skinne, så jeg vil også anbefale den, selvom man ligesom mig ikke har problemer med uren hud. 

Jeg er desuden positiv overrasket over, hvor god en effekt den har på huden. Min foundation kommer til at ligge meget pænere på huden, og jeg får samtidig en mere jævn og fin overflade. Derudover holder min make up også meget længere, og jeg føler ikke, at min hud kommer til at skinne. Dette lille vidundermiddel kan derfor varmt anbefales. 

Men nu vil jeg også videre i dagens program. Jeg beklager, at jeg i de sidste to dage har været dårlig til at blogge, men har haft en 24-timers caseeksamen, så jeg måtte koncentrere mig 100 % om den. Kan I have en god dag derude, og så kan det være vi blogges senere :-) 
Love Maise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar