onsdag den 29. februar 2012

STIG P.

God eftermiddag skønne læsere :-) 

Hvordan har jeres dag været? Min dag har grundlæggende bestået af projektskrivning, så der har ikke været meget tid til at slappe af. Projektet skal nemlig afleveres her på fredag, og jeg glæder mig bare vanvittig meget til at få projektet afleveret, så er der nemlig lidt mindre at tænke på. Vi har nemlig to projekter mere, som der skal laves i dette måned, så der er nok at se til for tiden.

Nå nok om det. Det var jo egentlig ikke det jeg ville fortælle jer - det var mere den hjemmeside, som jeg fik øjnene op for i dag. Hjemmesiden hedder Stig P, og her sælges alt fra super fede accessories, til lækre sko til fine bluser og skjorter. Mærkerne, som online-shoppen kan byde på, er blandt andet Maria Black, Acne, Flippa K, Stig P's eget mærke, Forrest & Bob, Sonia Rykiel og så videre.

Her er blandt andet nogle af mine favoritter:





Er det ikke nogle lækre ting? Jeg har i hvert fald fuldstændig forelsket mig især i halskæderne og den sorte clutch.
Love Maise

tirsdag den 28. februar 2012

Oscar 2012

I søndags blev årets Oscar-uddeling afholdt, og Hollywood stjernerne var derfor i nogle fantastiske kjoler, som man kun kan drømme om. Her nedenunden ses nogle af kjoler, som jeg fandt mest interessante. Tænk at eje sådan nogle kjoler..






Love Maise <3

mandag den 27. februar 2012

INSPIRATION "LONDON FASHION WEEK 2012"




Jeg faldt tilfældigvis over disse fine billeder inde på Vogue hjemmeside fra "London Fashion Week". Billederne er af engelske "fashionistaer", som virkelig forstår at mixe forskellige farver sammen, men også holde det mere stilrene look.
Love Maise

Ugens "GOODIEBOX" anmeldelse

Ugens "GOODIEBOX" anmeldelse kommer i dag til at omhandle min nye Essie neglelak "Guchi Muchi Puchi", som jeg modtog sammen med min GOODIEBOX i torsdags. Den nye lækre sarte lyserøde neglelak fra Essie er en af de fantastiske/unikke farver i deres nye sortiment, som blev lanceret her i februar i år. Neglelakken har en af forårets/sommerens hotteste farver, da det er en pastelfarve. Den passer til et hvert outfit pga. den sarte og meget diskrete farve. Man kan ikke andet end at elske denne fine neglelak.. 



Love Maise

lørdag den 25. februar 2012

BRUNCH AND CHAI TEA

God eftermiddag kære læsere :-) 

Som jeg fortalte i går havde kæresten og jeg været så heldige at få en "Smartbox" med brunch for 2 personer til en "næsten" valgfri café. Jeg tror, at vi havde 5-6 forskellige cafeér at vælge mellem her i Aarhus. Vi endte med at vælge Café Viggo, hvilket var super lækkert. Jeg fik serveret: røget laks i butterdej, charcuterie, råstegte kartofler med aioli, ost samt hjemmelavet marmelade og en chokoladecroissant. Dertil bestilte jeg Chai Te, som jeg smagte for første gang. Det smagte rent ud sagt vidunderligt, og er helt klart noget, der skal prøves igen. Jeg vil helt klart anbefale andre at prøve det især, hvis man ikke lige er kaffetypen (jeg har desværre endnu ikke lært at drikke kaffe), så er det her et sikkert hit. I aften står den på biograftur, hvor kæresten og jeg skal ind og se"Safe House". Nu håber jeg bare filmen er god, ellers vil jeg bare ønske jer en fantastisk weekend, så vi blogges ved.


Bonusinfo om Chai Te: 

Chai te er en sort, krydret te, som oprindeligt stammer fra det indiske kontinent. Teen laves af sort te tilsat indiske krydderier, såsom kanal, kardemomme, nelliker, ingefær, anis og peber. Chai Te nydes oprindeligt med varmt varm, men er efterhånden blevet mere moderne med mælk. Det kan derfor kaldes for en chailatte eller chaichino.


Love Maise

fredag den 24. februar 2012

Dag nr. 10: Hvad har du i din håndtaske

Åhhh endelig weekend.. Der findes ikke noget bedre end weekend efter en hård uge med projektarbejde og lange skoledage. Jeg er lige kommet hjem fra Føtex af, hvor jeg skulle handle ind til aftensmad samt en til en lækker smoothie, som jeg satser på at nyde i aften. Jeg har ikke ligefrem de vilde planer for i aften, da kæresten først kommer hjem fra arbejde klokken 20:00, og så ender det nok med, at vi skal se X Factor.

Men for at snakke om noget helt andet, så skal jeg i dag på dag 10 blogge om, hvad min kære håndtaske indeholder. Så her får I nogle billeder af nogle fuldkommen uundværlige produkter. Det er blandt andet min: Nuxe læbepomade (som jeg har skrevet om før), håndcreme fra Vaseline, rouge fra The Body Shop, børste fra Nilens Jord og til sidst min elskede pudder fra Clinique.

Nu vil jeg videre i dagens program, så I må have en fantastisk fredag. Det kan være vi blogges ved senere, men ellers hører I helt sikkert fra mig i morgen.
Love Maise

torsdag den 23. februar 2012

Brunch with Bubbles

God aften skønne skønne læsere :-)

Det bliver et hurtig indlæg fra mig i dag. Jeg har desværre ikke haft så meget tid til at skrive i dag pga, at jeg fik sendt fri fra skole, og så skulle lejligheden gøres lidt rent. Til aftensmad kiggede kærestens forældre forbi, og prøv at se engang, hvad vi fik. En "SMARTBOX" til en gang brunch på en "næsten" valgfri café i Aarhus. Det var en super god overraskelse især, når det er sidst på måneden, og pengepungen er ved at være tom. Jeg tror vi ender med at vælge Café Viggo, som jeg har fået anbefalet af flere. Nogle derude, som har erfaringer med brunch på Café Viggo? Nu vil jeg smutte - så I må have en god aften..  

Love Maise

onsdag den 22. februar 2012

GOODIEBOXEN's indhold

Så blev det tid til at afsløre GOODIEBOXEN's indhold. Jeg må indrømme, at jeg er mere end godt tilfreds med indholdet især, når man tænker på, at jeg kun måtte slippe 99 kr. for disse ting



Æskens indhold:
  • Max Factor 2000 Calorie Mascara (Butikspris 99 kr.)
  • Essie Nail Polish "Guchi Muchi Puchi" (Butikspris 99 kr.)
  • Weleda Havtorn Håndcreme (Butikspris 80 kr.)
  • The Body Shop Moringa Body Butter (Butikspris 150 kr.)
  • Nutriganics Smoothing Serum (Butikspris 150 kr.)
  • Chokoladeovertrukne lakridsmandler (Butikspris 45 kr.)  
Forresten til jer, der ikke skulle vide, hvad "GOODIEBOX" er, så kan jeg fortælle jer, at det er en ny dansk skønhedsklub. GOODIEBOXs medlemmer vil hver måned modtage en lækker goodiebox med 4-5 håndplukkede produkter i specialstørrelser, hvilket kan være alt fra make up til en ny duft til hårpleje osv. For at blive medlem skal man gå ind på GOODIEBOXs hjemmeside og tilmelde sig. Det koster 119 kr. om måneden, og kan varmt anbefales. Jeg glæder mig allerede vanvittig meget til, at den næste kommer. Ha' en god aften derude. 
Love Maise

MIN FØRSTE GOODIEBOX

Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa, så kom den længe ventede "GOODIEBOX" til mig, og jeg er mere end glad. Jeg har nu gået i over et måned og ventet på denne lille fantastiske æske med lækre produkter. Jeg vil fremover komme til at anmelde produkterne, og jeg glæder mig allerede til at teste dem. Indtil videre må I "nøjes" med nogle billeder af den fine lille æske. 





Nogle der blev nysgerrige?? Bare rolig - senere i aften vil jeg afsløre, hvad for nogle lækre produkter jeg fik.
Love Maise

tirsdag den 21. februar 2012

Neglepynt

I dag modtog jeg endelig det længe ventede neglepynt fra Ebay, som jeg bestilte for et stykke tid siden. Jeg glæder mig meget til at skulle eksperimentere med det, og hvis det skulle blive vellykket vil jeg helt sikkert komme til at uploade nogle billeder. Nedenunder kan ses et billede af de forskellige slags neglepynt jeg købte.   

Neglepynt (stjerner, nitter, dråber, blomster & små sten)

Love Maise

mandag den 20. februar 2012

Dag nr. 9: En ting fra din ønskeseddel

I dag skal jeg skrive om en ting fra min ønskeseddel, men lige nu har jeg rent faktisk flere ønsker, som jeg bare MÅ have før eller senere. Desværre er mine ønsker ret dyre ønsker, så det kræves, at man enten har nogle ekstrem gavmilde forældre eller handler det om, at være god til at spare om. Det sidstnævnte har der ikke ligefrem været plads til her på det sidste, hvilket skyldes en studietur, som jeg skal på her sidst i april. Tingene, som jeg ønsker mig er blandt andet en "Ipad", "spejlreflekskamera" (så der kan tages nogle bedre billeder her på bloggen" og en super lækker læderjakkke fra Levi's.




Suk suk efter disse lækre sager. Nogle gange ville det bare være dejligt, at man ikke var en lille fattig studerende. Så det eneste jeg kan gøre lige nu er at nøjes med at drømme om dem. Nu vil jeg ind og se noget fjernsyn. Jeg føler mig en anelse træt, og ikke helt oppe på "dupperne", hvis man kan sige det sådan. En lang skoledag kalder i morgen, så vil jeg forsøge mig med at gå tidlig i seng i aften, så jeg kan være mere frisk til i morgen.Jeg vil faktisk også gerne lige benytte lejligheden til at undskylde for de meget kedelig indlæg her på det sidste, men tiden lige er bare ikke til at blogge. Jeg har alt for travlt i min hverdag. Jeg vil forsøge at forbedre mig, så det også bliver mere interessant for jer at læse min blog. Nå kære læsere - det blev vist til en masse snak. Nu må jeg hellere stoppe før det ender med en roman. God aften til alle derude. 
Love Maise

fredag den 17. februar 2012

Dag nr. 8: Hvornår har jeg sidst forkælet mig selv?

God aften kære læsere :-)
  


I den seneste tid har jeg ikke haft så meget tid til at forkæle mig selv. Jeg har dog forsøgt at gøre lidt ekstra ud af Valentine's Day i tirsdags, hvor jeg lavede nogle lækre chokoladehjerter samt nogle super gode gulerodsbrud.Det blev rent forkælelse både for kæresten og jeg, og succesen skal helt klart gentages igen. Jeg vil dog forsøge at lave chokoladehjerterne med lys chokolade samt putte noget nougat og mazipan indeni. Jeg tror, at det kunne gå hen og blive et hit. Jeg ved godt, at jeg i den seneste tid har brugt meget tid på at snakke om mad, men jeg elsker simpelthen at lave god mad, som jeg kan se andre nyder. Jeg elsker at eksperimentere, og jeg glæder mig allerede til næste gang, hvor jeg forsøge mig med at lave noget nyt og spændende. Hvor er det frygteligt hvor hurtigt, at jeg kan bevæge mig ud på et sidespor, og fortælle om en passion, som bare vokser for hver dag. 
Jeg må hellere stoppe med at skrive for i aften. Jeg er nemlig på besøg hjemme hos min mor, og vi sidder lige nu og ser X Factor. Så jeg vil bare ønske jer en fantastisk aften, og en rigtig god weekend. Vi blogges ved. 

Love Maise <3  

torsdag den 16. februar 2012

Dag 7: Min yndlings model

I dag skal jeg fortælle jer om, hvem der er min yndlings model. Jeg må indrømme, at jeg ikke decideret har nogen, men det skyldes nok, at jeg ikke følger særlig meget med på den front. Jeg er som sagt indenfor de seneste år begyndt at få en stor interesse for mode, indretning, trends osv. Jeg har derfor ikke brugt oceaner af tid på at følge med i, hvilke modeller der er "inde" lige nu. Dog har jeg alligevel valgt en favorit, fordi jeg synes denne kvinde er en skønhed uden lige. Kvinden, som jeg snakker om, er Heidi Klum, som kan ses et billede af nedenunder:

Love Maise

onsdag den 15. februar 2012

Dag nr. 6: Yndlings stiletter

God aften dejligste læsere :-)

For et stykke tid siden fortalte jeg jer om, at jeg ville her på bloggen afholde en 30 dages blog challenge, hvilket tydeligvis ikke er gået helt som forventet. Derfor vil jeg nu genoptage udfordringen, hvor jeg slap. Så hvis der er nogle af jer der undre jer over, hvorfor jeg starter ved "dag 6", så er det altså, fordi jeg ikke finder nogen grund til at starte helt forfra igen ;-)  Her er linket til den 30 dages skønhedsblog challenge, som jeg snakker om.

Dag 6 skulle omhandle mine yndlingsstiletter, men jeg har ikke rigtig kunne beslutte mig, så derfor har jeg udvalgt to af mine yndlings gå-i-byen-sko. Jeg har faktisk lavet et indlæg før om mine fantastiske røde stiletter fra Tamaris, så nogle af jer vil nok kunne nikke genkendende til dem. Men her får I i hvert fald to billeder af mine yndlings "stiletter" (de sorte kan jo egentlig ikke helt kaldes for stiletter).



Nu må jeg videre. Jeg skal nemlig forsøge mig med at lave en lækker og sund tærte til aftensmad. Jeg glæder mig sådan til at sætte tænderne i den. Kan I have det så godt så længe. Jeg vil senere i aften uploade opskriften på de super lækre gulerodsboller, som jeg bagte i går. De blev virkelig en succes, og de smagte fantastisk. 
Love Maise

tirsdag den 14. februar 2012

Chokoladehjerter

God aften skønne læsere :-)

Her er resultatet af dagens projekt. Jeg glæder mig til at dele opskriften med jer her en af dagene, men har ikke lige tid i aften, så I må desværre "nøjes" med nogle billeder :-)  

Formen, som jeg brugte til at forme hjerterne



Smørcremen, som jeg brugte i nogle af chokoladehjerterne
Her ses et billede af et af mine chokoladehjerter. Der er hasselnødder øverst, smørcreme i midten og ellers bare ren mørk chokolade.

Ser de ikke bare lækre ud? De smagte i hvert tilfælde helt fantastisk. Jeg vil forresten også vise jer mine lækre gulerodsboller, som jeg også har lavet, men det bliver først i morgen ;-)

Happy Valentine's Day til jer allesammen :-)
Love Maise