mandag den 21. maj 2012

Levi's shorts

God eftermiddag dejlige bloglæsere :-) 

Så er jeg endelig klar til at skrive lidt på bloggen igen. Jeg beklager stilheden de sidste par dage, men jeg har som sagt i forrige indlæg haft rimelig meget at se til. De seneste par dage har nemlig bestået af diverse fødselsdage samt arbejde og oprydning. Det har været en utrolig hyggelig weekend, men også en anelse hård pga. næsten ingen søvn. Jeg håber I alle sammen derude har haft en skøn weekend og at I har nydt det dejlige sommervejr. Det er jo helt fantastisk at solen endelig viser sig fra sin gode side. Dagen i dag har nærmest været direkte afslapning. Jeg har kun været i skole i 2 timer, fordi vi skulle fremlægge den opgaven, som vi lavede ovre i Dublin. Ellers har jeg brugt dagen på at nyde solen, og ikke ligefrem lavet dagens gode gerning. 

























Som overskriften indikerer var det egentlig mening, at jeg skulle snakke om mine "nye" Levi's shorts, som jeg endelig har fået taget mig sammen til at lave. Jeg fik nemlig for et stykke tid siden et par gamle Levi's jeans af min mor, som hun havde brugt, da hun var ung. Det var rent ud sagt en lykkelig dag, fordi jeg længe havde gået og ledt efter et par, som jeg kunne klippe til et par shorts.. Det bedste ved det hele er, at de er i bedste Beverly Hills stil og rigtig retro-agtige - kan det blive bedre? :-D 


Hvad siger I så? Er de ikke bare fine? Jeg glæder mig helt vanvittig til at få brugt dem, og er fuldstændig sikker på, at de bliver et hit her til sommer. 
Love Maise

torsdag den 17. maj 2012

Bløde hænder

God aften ladies :-) 

Så fik jeg endelig tid til at kigge forbi bloggen. I dag har jeg haft rimelig travlt eller nærmere sagt har der været en masse praktiske ting, som skulle ordnes. Dagen startede med at kæresten og jeg stod op klokken 08.00, hvorefter vi tog ned for at træne en lille times tid. Det blev ingen holdtræning på mig i dag, selvom jeg egentlig havde meldt mig på et hold. Da vi var færdige med at træne skulle lejligheden gøres ren, og vinduerne ude på vores lille altan vaskes. Den skal nemlig være klar til sommeren, når den ellers begynder og vise sig. Ellers har dagen gået med at læse til eksamen og vaske tøj. Nu er jeg i gang med at lave aftensmad, og senere regner jeg med at pakke. Kæresten og jeg skal nemlig til 2*25 års fødselsdag i morgen og lørdag skal vi til 2*50 års fødselsdag. Så der er en travl weekend i vente. 




Lidt info om produktet: 

ACO Sense and Care er en rig og nærende håndcreme med naturlig, blødgørende olie af raps og flere fugtgivende ingredienser, som er med til at gøre dine hænder bløde og smidige. Rapsolie er fra naturen rig på Vitamin E og cremen er beriget med antixidanten Q10, som beskytter mod frie radikaler. Håndcremen er en neutral, men utrolig lækker duft.  


Hold da op en masse jeg havde at fortælle - nu håber jeg ikke, at I synes det er alt for kedeligt at læse. Det jeg egentlig havde planlagt at fortælle jer var, at jeg ville give en lille anmeldelse af en håndcreme, som jeg har modtaget i en Goodiebox. Lige nu døjer jeg med meget tørre hænder, og derefter har min kære hud brug for ekstra pleje. Jeg besluttede mig derfor at tage denne ovenviste håndcreme i brug. Den er fra "ACO Sense and Care". Den er først og fremmest utrolig lækker og har en helt fantastisk duft. Cremen trænger hurtigt ind i huden og efterlader den babyblød. Det værste jeg ved er helt klart en håndcremen, som ikke trænger ind i huden, men efterlader huden fedtet. Det gør denne i hvert fald ikke, og kan derfor varmt anbefales. Nu må jeg vist hellere også stoppe for i dag inden jeg skriver en hel stil. Jeg vil bare ønske jer en god Kristi Himmelfarts ferie og en dejlig weekend. Vi snakkes ved. 
                         Love Maise 

tirsdag den 15. maj 2012

Ny pakke modtaget

God aften kære læsere :-)

Som jeg fortalte tidligere modtog jeg min længe ventede pakke fra ZARA. Pakken indeholdte en let blomstret sommerjakke og en jumpsuit, som jeg regner med at bruge her i weekenden. Jeg skal nemlig til 2*50 års fødselsdag hos mine svigerforældre. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal give dem, så hvis der er nogle af jer derude, som skulle sidde inde med nogle gode forslag modtages det med kyshånd :-) Men her får I lige nogle billeder af tøjet. Billederne er taget fra ZARA's hjemmeside, da mit eget kamera ikke lige funker optimalt.









Uhh hvor jeg glæder mig til at få brugt dette fine tøj. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg har tænkt mig at style med jakken, men jeg regner med at det enten bliver med et par hvide jeans eller en hvid nederdel. Jeg skal nok oploade nogle billeder, når jeg engang får den brugt. Indtil videre kan vi krydse fingre for, at der snart kommer noget mere sommerligt vejr. Kan I have en god aften derude. Vi snakkes ved.  
Love Maise

Sunde gulerodsboller

Hej skønne skønne læsere :-) 

I dag har jeg forsøgt mig med at bage nogle lækre og sunde gulerodsboller. Jeg fandt opskriften på en anden blog, som jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. Jeg har længe gået og ledt efter en opskrift uden mel, da jeg ønsker en dej, som er mere næringsrig i forhold til dem jeg plejer at bage. Disse her vil man også kunne spise med god samvittighed, da der hverken er mel eller sukker i. Nu vil jeg lige gnaske en bolle inden jeg tager ned i fitnesscentret for at udføre dagens træning. Jeg har meldt mig på "Stram op" og "Zumba". Det bliver godt at få rørt kroppen, hvilket jeg tænker meget over lige for tiden, da vi snart nærmere os "bikini-sæsonen". Kan I have en god dag derude. Vi snakkes ved senere, hvor jeg vil vise jer mine nye køb fra Zara, som jeg lige har modtaget med posten i dag. Nedenunder kan I se nogle billeder af mine lækre gulerodsboller og opskriften. Velbekomme!! 



Det skal du bruge (gulerodsboller):
  • 85 g mandler 
  • 1 tsk. salt 
  • 1 tsk. olivenolie 
  • 2 økologiske æg 
  • 1 spsk. hørfrø
  • 1 spsk. solsikkekerner 
  • 1 spsk. sesamfrø 
  • 2 gulerødder

Sådan gør du!
  • Tænd ovnen på 200 grader. Riv gulerødderne og blend alle ingredienserne til en jævn masse. Form bollerne med en spiseske og kom dem på bagepladen. Bollerne bages i ca. 20 min. og køles derefter af i en lille halv time til de er faste.
Love Maise

mandag den 14. maj 2012

Min nye neglelak

God aften kære læsere :-)

I dag fik jeg lige lyst til at lege lidt med min nye neglelak fra Essence, som jeg købte i Dublin for kun 2 Euro i en butik, der hedder Pennys. Derudover brugte jeg neglepynt som jeg har købt på EBAY til at dekorere mine negle en smule. Jeg synes selv, at resultatet blev ret fint..



Love Maise

fredag den 11. maj 2012

Hvem er jeg egentlig?

God eftermiddag kære læsere :-)

Jeg tror, at der måske er flere derude, som undrer sig over, hvorfor jeg endnu ikke har vist mit ansigt her på bloggen. Svaret er egentlig meget enkelt - jeg ved ikke om jeg føler mig helt parat endnu til at vise mit ansigt. Jeg kan godt lide tanken om at være en smule anonym i forhold til, hvad mange andre bloggere er. Jeg er endnu ikke klar til at udstille mig selv og mit liv. Dette skal ikke tolkes, som om jeg ikke er glad for den jeg er, men blogverdenen er ikke ligefrem guld og grønne skove altid. Denne blog er også hovedsageligt mit eget lille "hemmelige" projekt, hvis man kan sige det sådan. Hvilket også betyder, at min kære kæreste er den eneste der ved, at denne blog rent faktisk eksisterer. Min blog er derfor også meget overfladisk i forhold til, hvem jeg egentlig er. Min hverdag er lang fra neglelak, shopping, make up osv. Jeg er bare en ganske almindelig pige som alle andre, der ønsker at man havde penge nok til at shoppe hver dag. Jeg håber dette giver en lidt bedre forståelse for, hvorfor jeg ikke deler mere personlige ting med jer, og jeg håber selvfølgelig på, at der er nogle der har lyst til at følge mig. God weekend til jer alle sammen.

Love Maise

onsdag den 9. maj 2012

Mine indkøb fra Dublin

God formiddag kære læsere :-) 

Så er jeg endelig klar til at blogge lidt igen. I dag har jeg tænkt mig at vise jer nogle af mine seneste køb, som jeg gjorde i Dublin. De fleste af tingene er købt i ZARA, som rent ud sagt har nogle helt fantastiske og lækre ting. Jeg håber I er lige så begejstret for købene, som jeg er.

Coat: ZARA  - Necklace: ZARA

T-shirt: Pull and Bear

T-shirt: ZARA
Top: A WEAR

Shoes: Pennys and ZARA


 Hvad synes I om købene? Jeg er i hvert tilfælde fuldstændig solgt.

Love Maise

lørdag den 5. maj 2012

I'm back!

God aften ladies :-)

Jeg vil egentlig bare lige smutte hurtig forbi herinde for at fortælle jer, at jeg endelig er kommet tilbage fra min studietur til Dublin. Jeg kan fortælle jer, at den har været rigtig hyggelig, og det har været dejligt at lære klassen at kende på en helt ny måde. Ellers vil jeg bare lige vise jer et hurtig billede af min nye "Goodiebox", som min kæreste var så sød at tage imod, imens jeg har været væk. Kan I ellers have en dejlig lørdag aften..

Love Maise